Handelsbetingelser hos Arctic Recovery
Generel Information
Østre Alle 102
9000 Aalborg
E-mail: support@arcticrecovery.dk
Priser
Alle priser hos Arctic Recovery er angivet inklusive moms og afgifter. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne fra dag til dag uden forudgående samtykke.
Betaling
Arctic Recovery accepterer betaling med Mobilepay, Mastercard, Visa, Apple Pay, Anyday og Google Pay.
Reservation af Beløb
Ved betaling med et internationalt betalingskort reserveres beløbet øjeblikkeligt. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller når du har bestilt en forudbestilling.
Pengene frigives i henhold til aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. Vi pålægger ingen kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når varen sendes.
Ansvarsfraskrivelse
Vedrørende alle vores isbade er det dit ansvar at sikre, at placeringen kan klare bæreevnen på isbadet, afhængigt af hvilken model der er tale om. Derudover er det også dit ansvar at placere vores isbade et sted, hvor omgivelserne ikke vil tage skade ved en eventuel punktering. Arctic Recovery dækker ikke skader, hvis isbadet punkterer og forårsager skade på omgivelserne, f.eks. indenfor på kontoret eller i dit eget hjem.
Prisfejl
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtede til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
Forbehold
I tilfælde af forsinkelse, restordre eller udsolgte varer bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom og give information om, hvad vi kan gøre i sagen, f.eks. refundere pengene eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.
Fragt
Arctic Recovery stræber efter at afsende ordrer modtaget inden kl. 16:00 samme dag; ordrer herefter sendes næstkommende hverdag. Som hovedregel afsender vi din ordre samme eller næstkommende hverdag og bestræber os på at holde leveringstiden på 1-2 hverdage. Vi tilbyder altid gratis fragt i Danmark ved køb over 599 kr.
Ved bestilling med hjemmelevering pålægges et forsendelsesgebyr på 55 kr. med GLS og 65 kr. med PostNord. Arctic Recovery leverer via PostNord, GLS og DAO. Se mere under "Forsendelse og levering". Pakken kan sendes til din adresse, det nærmeste posthus eller en pakkeboks i dit område. Din ordre vil blive afsendt fra vores lager i Århus. Vi sender til hele Danmark, inklusive Færøerne. Bemærk, at Grønland ikke er tilgængeligt på vores shop. Kontakt os via e-mail, hvis levering til Grønland ønskes. OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, flyttes din pakke automatisk til det nærmeste udleveringssted, og du vil blive informeret herom. Ved problemer med forsendelsen bedes du kontakte os på support@arcticrecovery.dk.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del. Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du modtager den første vare. Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en e-mail til support@arcticrecovery.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du kun kan få en del af fragtomkostningerne tilbage, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for returfragten, og du hæfter for eventuelle skader under transporten. Visse varer, som f.eks. større produkter, kan ikke returneres med normal post. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højest at være 299 kr.
Regler for retunering af ordre eller reklamation
Når en ordre eller reklamation returneres, bør den emballeres forsvarligt for at undgå skader under transporten. Produktet skal, så vidt muligt, sendes tilbage i samme stand som ved modtagelsen, hvilket vil sige rent og renset, så det eventuelt kan sælges videre.
Hvis dette ikke er tilfældet, forbeholder Arctic Recovery sig retten til at vurdere og opkræve omkostninger for eventuelle skader, som afsenderen hæfter for.
Varens Stand ved Returnering
Hvis varen har mistet værdi, fordi du har brugt den på en måde, der ikke var nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun får refunderet fragtomkostningerne. Vi anbefaler, at du returnerer varen i den originale emballage. Mangler den originale emballage, kan det medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af Købsbeløbet
Ved fortrydelse af købet får du pengene tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger, inklusive leveringsomkostninger (undtagen ekstra omkostninger ved en anden leveringsform end den billigste standardlevering, vi tilbyder), senest 30 dage efter modtagelsen af din besked om fortrydelse. Når vi har modtaget varen, kan der gå op til 30 dage, før vi har behandlet din returforsendelse og tilbagebetalt beløbet. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet, medmindre andet er aftalt. Betalingen kan tilbageholdes, indtil vi har modtaget varen, medmindre du fremsender dokumentation for returneringen.
Reklamationsret
Ved forbrugerkøb hos os gælder købelovens regler om reklamation i 24 måneder. Hvis reklamationen er berettiget, kan du vælge mellem reparation, ombytning, refusion eller prisnedslag afhængig af situationen. Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter opdagelse af fejlen, og en reklamation inden for to måneder efter fejlen er opdaget, vil altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger, og varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse for at få refunderet dine fragtomkostninger. Returner varen til: Østre Alle 102, 9000, Aalborg
Vi modtager kun pakker, der sendes direkte til denne adresse. Ved returnering bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at vælge reparation frem for ombytning.
Klageadgang
Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, bedes du kontakte support@arcticrecovery.dk. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via www.naevneneshus.dk. For at kunne klage skal varen eller ydelsen have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. En gebyr betales for behandlingen af klagen. Ved handel på en e-mærket webshop kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket uanset beløbets størrelse. Læs mere her. Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr
Persondatapolitik
Når du handler hos os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi registrerer og deler kun de nødvendige personoplysninger for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Arctic Recovery og opbevares i fem år, hvorefter de slettes. Vi samarbejder med andre virksomheder, der kun behandler oplysninger på vores vegne og ikke bruger dem til egne formål. Samarbejdspartnere findes enten i EU eller i lande med tilstrækkelig databeskyttelse. Den dataansvarlige på www.arcticrecovery.dk er Arctic Recovery. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig, ret til at få unøjagtige oplysninger rettet, og ret til at få persondata slettet i visse tilfælde. Hvis du mener, at dine persondata behandles i strid med lovgivningen, kontakt os på support@arcticrecovery.dk.